Uddannelsessamarbejdet efter 2010

Rammerne for uddannelsessamarbejdet i EU står over for at skulle fornys, idet den nuværende strategi ’Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010’ udløber i 2010. Kommissionen har derfor i begyndelsen af 2009 sat uddannelse på den politiske dagsorden ved at offentliggøre sit bud på det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet frem mod 2020. Dette er offentliggjort i meddelelsen ”An updated strategic framework for European cooperation in education and training”.

Strategiske udfordringer

Kommissionen har udpeget fire strategiske udfordringer, som skal være i fokus frem mod 2020 i alle dele af uddannelsessystemet:

• Gøre livslang læring og uddannelsesmobilitet til en realitet;
• Forbedre uddannelsesudbudets og læringsresultaternes kvalitet og effektivitet;
• Fremme lighed og aktivt medborgerskab;
• Fremme innovation og kreativitet, herunder entreprenørskab, på alle uddannelsesniveauer.

Livslang læring og uddannelsesmobilitet: Livslang læring skal være et centralt begreb for uddannelsessystemerne i EU, ikke mindst for at skabe fleksible læringsveje, så uddannelsessøgende kan skifte mellem fx erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Læring bør således være tilgængeligt for alle grupper i samfundet, mens uddannelsesmobilitet på tværs af landegrænserne bør blive mere almindeligt.

Uddannelsesudbudets og læringsresultaternes kvalitet og effektivitet: For Kommissionen er det centralt, at alle tilegner sig nøglekompetencerne for at få et mere effektivt og lighedspræget uddannelsessystem. Samtidig er det ifølge meddelelsen vigtigt, at lærerprofessionen bliver mere attraktiv, så den kan tiltrække flere og bedre lærere, da lærerne er den vigtigste faktor i skolen for elevernes præstationer.

Lighed og aktivt medborgerskab: Det er Kommissionens opfattelse, at alle skal have mulighed for at uddanne sig, uanset social baggrund. Dette kan bl.a. hjælpes på vej af Early Childhood Education and Care af høj kvalitet.

Innovation og kreativitet: Innovation og kreativitet er begge vigtige kompetencer, som skal sikre, at EU’s økonomier kan klare fremtidens udfordringer. Derfor bør alle tilegne sig nøglekompetencerne, som kan ruste dem til fremtidens arbejdsmarked, mens medlemslandene bør udvikle flere partnerskaber mellem uddannelsessektorer og erhvervslivet.

Fremtidens samarbejdsmetoder – nye benchmarks

Det er Kommissionens opfattelse, at der er plads til forbedringer i EU’s uddannelsessamarbejde, som foregår efter den åbne koordinationsmetode. Det centrale i den åbne koordinationsmetode er, at EU-landene koordinerer deres politikker på uddannelsesområdet ved at definere fælles problemer og foreslå fælles løsninger, frem for at lave bindende lovgivning. Den åbne koordinationsmetode kan ifølge Kommissionen bl.a. forbedres ved at gøre den gensidige læring mellem landene mere effektiv og ændre formen for de nationale statusrapporter, som udgives hver andet år. Kommissionen foreslår, at de nationale statusrapporter i fremtiden kun fokuserer på et begrænset udsnit af EU’s uddannelsesprioriteter for at gå mere i detaljer med det enkelte område, i stedet for at skulle dække hele uddannelsessystemet.

En vigtig del af Kommissionens forslag til fornyelse af uddannelsessamarbejdet er nye mål (benchmarks) frem mod 2020. Den nuværende strategiske ramme ’Education and Training 2010’ indeholder fem benchmarks, som medlemslandene har lovet hinanden at nå, men langt de fleste lande når ikke målene i 2010. De nye benchmarks kan findes i menuen til højre.

Opdateret 13. juli 2009x