Siden vedtagelsen af Lissabonstrategien i 2000 har EU’s medlemslande haft som (ét af mange) fælles mål at skabe større sammenlignelighed og større gennemsigtighed i uddannelsessystemerne med det formål at: 1) fremme studerendes mobilitet, 2) sikre gensidig anerkendelse af uddannelser og 3) gøre livslang læring for alle til en realitet.

Kommissionen har til dette formål udarbejdet en ’oversættelsesnøgle’ – en europæisk referenceramme for livslang læring (EQF – European Qualification Framework) – som er et værktøj til at øge gennemsigtigheden i uddannelserne. EQF’en skal på nationalt niveau følges op af en national kvalifikationsramme (NQF – National Qualification Framework), som har til formål at skabe et overblik over nationale uddannelser. NQF’en skal kobles til EQF’en, med det formål at forbedre sammenligneligheden mellem og gennemskueligheden i de europæiske uddannelsessystemer.

Danmark har tilsluttet sig ideen om såvel EQF som en NQF, som landene udarbejder på frivilligt basis, og en arbejdsgruppe under Forskningsministeriet har i samarbejde med Undervisningsministeriet udarbejdet et udkast til en dansk kvalifikationsramme for livslang læring.

Dansk kvalifikationsramme for livslang læring

Udkastet til NQF’en ligner i høj grad Kommissionens EQF. Forslaget lægger således op til, at Danmark anvender samme grundstruktur som EQF – dvs. en ramme med otte uddannelsesniveauer. De otte uddannelsesniveauer (eller referenceniveauer) beskriver kvalifikationer erhvervet fra grundskoleniveau til kvalifikationer erhvervet på det højest mulige uddannelsesniveau i Danmark. Niveau 1 svarer til Folkeskolens Afgangsprøve og niveau 8 en Ph.d. grad. Niveauerne er hierarkisk organiseret, og hvert niveau beskriver hvilke kvalifikationer (slutkompetencer), man opnår ved at gennemføre en uddannelse på det pågældende niveau. Kvalifikationerne på hvert niveau indeholder tre typer af læringsresultater: 1) Viden, 2) færdigheder og 3) kompetencer. Ideen er, at man livslangt bygger oven på de kvalifikationer, man har erhvervet sig tidligere i uddannelsessystemet. Ved at uddanne sig bevæger man sig således op i hierarkiet af uddannelsesniveauer. Det betyder, at alle danske uddannelser skal indplaceres i referencerammen. Pointen er, at en uddannelsesinstitution eller en arbejdsgiver i Danmark eller et andet EU-land kan se hvilket niveau, man er uddannet på, og sammenligne dette med adgangskrav til en uddannelse eller de krav, arbejdsgiveren stiller til en ny medarbejder. Fx er en bachelorgrad (herunder professionsbachelor) placeret på niveau 5 i hele EU, så arbejdsgiveren kan regne med, at man har viden, færdigheder og kompetencer svarende til niveau 5 i EQF’en, hvis man har en bachelorgrad fra Danmark.

DLI’s høringssvar

DLI har i forbindelse med Kommissionens høringer om EQF ved flere lejligheder kommenteret forslaget – senest i høringssvaret om NQF i oktober 2008. DLI har hele vejen tilsluttet sig det overordnede formål med såvel en national som en fælles europæisk kvalifikationsramme: at skabe større gennemsigtighed og mobilitet i uddannelsessystemet og bedre muligheder for livslang læring. Men DLI stiller sig skeptisk over for mulighederne for en praktisk gennemførelse af kvalifikationsrammen. DLI’s væsentligste indvending er, at såvel den foreslåede NQF som Kommissionens EQF forekommer uhåndterlige. Kvalifikationsrammen er i den foreslåede form svært tilgængelig for brugerne af NQF, som primært vil være uddannelsesinstitutioner og private og offentlige arbejdsgivere, men også den enkelte job- eller uddannelsessøgende. DLI har derfor – i lighed med de øvrige europæiske lærerorganisationer – hele vejen efterspurgt langt større gennemskuelighed og anvendelighed i rammen, hvis den skal blive et brugbart værktøj.

Opdateret d. 13. marts 2009x

DLI - Boulevard du Roi Albert II 5, 9. - B-1210 Bruxelles - Tlf.: +32 2 224 06 70 - Fax: +32 2 224 06 71 - Email: dli@dlint.org