Søg       Sitemap       Kontakt       English       For DLI-medlemmer

Om DLI            Arbejdsområder            Det mener DLI           Nyhedsbrev            Links      


 

Arbejdsområder

Lissabonstrategien

Uddannelse 2010

Den fornyede sociale agenda

Integration

Videregående uddannelse

Erhvervsuddannelse

Grundskolen

Førskoleområdet

Lærere

Referencerammer

EU's udvekslingsprogrammer

Offentlig service

Arbejdsmarked og sociale forhold

Servicedirektivet

EU-traktat

OECD

Handel med uddannelse

EU's formandskab

 

Mere information om referencerammer

ECVET

EQARF

NQF

 


 

Nyt europæisk kvalitetssikringsredskab til erhvervsuddannelserne

På EU-niveau har man siden 2002 arbejdet for at reformere erhvervsuddannelserne i medlemslandene. Dette finder sted inden for rammerne af den såkaldte Københavnerproces, som udstikker de overordnede retningslinier for det europæiske samarbejde for erhvervsuddannelserne. Ud over at sætte fokus på erhvervsuddannelsernes rolle i de europæiske uddannelsessystemer har Københavnerprocessen resulteret i udviklingen af en række frivillige værktøjer, der kan hjælpe EU-landene til at forny og forbedre erhvervsuddannelserne i de enkelte lande.

Det nyeste redskab på erhvervsuddannelsesområdet er European Quality Assurance Reference Framework – forkortet EQARF – som Ministerrådet og Europa-Parlamentet i fællesskab har udarbejdet. EQARF er et fælles værktøj til at forbedre og udvikle erhvervsuddannelserne i medlemslandene og hænger derfor tæt sammen med de eksisterende redskaber på området som Europass og ECVET.

Formålet med EQARF er at skabe en fælles kvalitetssikring for erhvervsuddannelserne ved at fastsætte fælles indikatorer, principper og referencer, som medlemslandene kan vælge at bruge som reference for udviklingen i deres erhvervsuddannelser. Det er hensigten, at disse fælles kvalitetssikringsmekanismer skal give anledning til både mere ensartede kvalitetssikringer i medlemslandenes erhvervsuddannelser, større gennemsigtighed i kvalitetssikringen og et bedre samarbejde mellem landene for at udvikle erhvervsuddannelserne gennem gensidig læring.

Konkret består EQARF af tre dele:

1. en kvalitetssikrings- og forbedringscyklus og revision af erhvervsuddannelser;

2. overvågningsprocesser;

3. måling af erhvervsuddannelsernes effektivitet.

Med disse værktøjer skulle medlemslandene kunne overvåge og vurdere deres erhvervsuddannelser og derigennem forbedre og udvikle dem.

EQARF blev vedtaget af Parlamentet d. 18. december 2008. Behandlingen af forslaget foregik i tæt parløb med behandlingen af ECVET, som ligeledes blev vedtaget d. 18. december. Begge redskaber står nu over for at skulle implementeres og anvendes i medlemslandene. Det er – som altid inden for uddannelsesområdet – frivilligt for medlemslandene, om de vil anvende EQARF.

 

 

 

Opdateret d. 15. juli 2009x 

 

 

 

DLI - Boulevard du Roi Albert II 5, 9. - B-1210 Bruxelles - Tlf.: +32 2 224 06 70 - Fax: +32 2 224 06 71 - Email: dli@dlint.org