Søg       Sitemap       Kontakt       English       For DLI-medlemmer     

Om DLI            Arbejdsområder            Det mener DLI           Nyhedsbrev            Links      


 

Arbejdsområder

Lissabonstrategien

Uddannelse 2010

Videregående uddannelser

Erhvervsuddannelser

Grundskolen

Førskoleområdet

Lærere

Referencerammer

EU's udvekslingsprogrammer

Offentlig service

Arbejdsmarked og sociale forhold

Servicedirektivet

EU-traktat

OECD

Handel med uddannelse

 


 

Lissabonstrategien 

Lissabonstrategien blev vedtaget og underskrevet i Lissabon i 2000. Strategiens målsætning er at gøre Europa til den mest ”konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden inden 2010”. Fokus er dermed rettet mod at skabe flere og bedre jobs, styrke økonomiske reformer i medlemslandene og samtidig sikre den sociale samhørighed i EU.

I 2005 besluttede EU’s medlemslande sig for at evaluere og relancere strategien pga. utilstrækkelige fremskridt i forhold til de fastsatte mål. Det medførte en ny styringsstruktur med indførelsen af nationale reformplaner og integrerede vækst- og beskæftigelsesretningslinjer. Hermed blev fokus for implementeringen af strategien flyttet til nationalt plan. Samtidig blev strategien organiseret i to treårige cykluser, hhv. 2005-2007 og 2008-2010. Og Det Europæiske Råd udpegede efterfølgende i foråret 2006 fire prioritetsområder for strategien: Viden og innovation, erhvervsmiljø, beskæftigelse og energi og klimaændringer.

 D. 11. december 2007 udgav Kommissionen en rapport bestående af fem dele om overgangen fra Lissabonstrategiens første cyklus (2005-07) til Lissabonstrategiens anden cyklus (2008-10). Kommissionens konklusion lød, at den første cyklus (2005-07) har bidraget til at styrke vækstpotentialet i medlemslandenes økonomier, men at reformtempoet har været meget forskelligt i de enkelte medlemslande.

Af Kommissionens vurdering af de nationale reformprogrammer fremgik det, at Danmark har opnået meget gode fremskridt med hensyn til implementeringen af det nationale reformprogram for perioden 2005-07. Kommissionen vurderer, at Danmark i den anden cyklus bl.a. skal øge arbejdsudbuddet på mellemlang sigt og forbedre folkeskolen og ungdomsuddannelserne samt øge antallet af studerende, der gennemfører en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Kommissionen ønsker i den anden cyklus (2008-10) at bibeholde de integrerede beskæftigelsesretningslinjer og de fire prioriteringsområder for at fastholde fokus på implementeringen af Lissabonstrategien. Desuden vil der blive lagt større vægt på videntrekanten (uddannelse, forskning og innovation) og den sociale samhørighed – den sociale dimension.

På den ene side er DLI overvejende positiv over den centrale placering, som uddannelse tildeles i Lissabonstrategiens anden cyklus (2008-10), men på den anden side finder DLI det problematisk at begrebet ”employability” har fået så central en placering i EU’s økonomiske strategier. Uddannelse bliver dermed et redskab til at opfylde arbejdsmarkedets behov og et middel til at nå målene for vækst-strategien.

Det Europæiske Råd lancerede d. 13. og 14. marts 2008 Lissabonstrategiens anden cyklus (2008-2010).

 


 

Opdateret d. 23. maj 2008x

 

DLI - Boulevard du Roi Albert II 5, 9. - B-1210 Bruxelles - Tlf.: +32 2 224 06 70 - Fax: +32 2 224 06 71 - Email: dli@dlint.org