|
Integration i
uddannelsessystemerne
I
alle EU’s medlemslande har det vist sig at være generelt
vanskeligt at integrere børn med indvandrerbaggrund
og/eller svag socio-økonomisk baggrund i
uddannelsessystemerne. Derfor har Kommissionen sat fokus
på de fælles problemer, medlemslandene står over for. Et
initiativ er grønbogen
”Migration og mobilitet:
Udfordringer og muligheder for uddannelsessystemerne
i EU”, som giver et billede af
uddannelsessituationen for børn og unge med
indvandrerbaggrund.
Grønbogen sammenfatter for det første, hvad der
karakteriserer uddannelsessituationen for børn med
indvandrerbaggrund. For det andet giver den et bud på
årsagerne til, at disse børn klarer sig dårligt i
uddannelsessystemerne. For det tredje henviser den til
de gode erfaringer, nogle medlemslande har gjort i
forbindelse med integrationen af børn og unge med
indvandrerbaggrund i deres nationale
uddannelsessystemer.
Kommissionen iværksatte en høring om grønbogen i
slutningen af 2008. DLI afgav
høringssvar om
grønbogen til Undervisningsministeriet.
Kommissionen har
samlet alle
høringssvarene, og trukket de overordnede linjer op. På
den baggrund vedtog Rådet sidst i 2009
konklusioner om
emnet. Rådet tilslutter sig, at de barrierer i
uddannelsessystemet, der særligt gør sig gældende for
indvandrerbørn, skal fjernes. Rådet mener også, at
lærere skal være bedre uddannede til at håndtere den
diversitet, der er i skolerne i europa Rådet opfordrer i
konklusionerne medlemsstaterne til at fortsætte med at
dele viden om gode erfaringer og god praksis, og beder
også Kommissionen om at fortsætte arbejdet på området.
Grønbogen: Baggrund og indhold
Ifølge PISA-undersøgelsen fra 2006 er 10% af eleverne på
15 år i EU-15 enten selv født i udlandet, eller mindst
én af deres forældre er født i udlandet. Altså er det
hver 10 elev/ung i Europa som har en potientiel risiko
for at blive skubbet ud af uddannelsessystemerne.
Kommissionen påpeger, at problemerne bl.a. opstår, når
der sker en koncentration af immigrantbørn i bestemte
byområder og dermed på bestemte skoler. PISA påviser, at
elevernes udbytte af undervisningen er under
gennemsnittet på skoler med høj koncentration af elever
med immigrantbaggrund. Derfor er udfordringen for
uddannelsessystemerne at finde ud af, hvordan man sikrer
elevernes udbytte af undervisningen på alle skoler og
dermed lige adgang videre i uddannelsessystemerne for
alle.
Kommissionens grønbog pointerer, at tidlig niveaudeling
af børn i grundskolen (tracking, streaming
og segregation) er en af årsagerne til, at
indvandrerbørn klarer sig dårligt i
uddannelsessystemerne i en del medlemslande, fx
Tyskland.
De
positive erfaringer, Kommissionen henviser til i
grønbogen, spænder forholdsvist bredt. Det drejer sig
primært om:
-
Nationalsprogsundervisning tidligt i barndommen
-
Modersmålsundervisning
-
Målrettet støtte til den enkelte, herunder
lektiehjælp og mentor- og tutorordninger
-
Undersøgelser viser nemlig, at jo tidligere
indsats jo bedre, og at støtten også skal omfatte
familien, for at være mest effektiv
-
”Second chance” uddannelser
-
Førskole- og voksenundervisning
-
Enhedsskole frem for opdelt skole
-
Høj kvalitet i undervisningen og god ledelse
-
Lærere med immigrationsbaggrund som
rollemodeller
-
Læseplaner, der indeholder elementer fra
forskellige kulturer og religioner
Opdateret d. 16. juli 2010x
|
