Integration i uddannelsessystemerne

I alle europæiske lande er der problemer med at få integreret børn med indvandrerbaggrund og svag socio-økonomisk baggrund i uddannelsessystemerne. Derfor har Kommissionen sat fokus på de fælles problemer, medlemslandene står over for. Dette er sket med udgivelsen af grønbogen ”Migration og mobilitet: Udfordringer og muligheder for uddannelsessystemerne i EU”, som giver et billede af uddannelsessituationen for børn med indvandrerbaggrund.

Grønbogen sammenfatter for det første, hvad der karakteriserer uddannelsessituationen for børn med indvandrerbaggrund. For det andet giver den et bud på årsagerne til, at disse børn klarer sig dårligt i uddannelsessystemerne. For det tredje henviser den til de gode erfaringer, nogle medlemslande har gjort i forbindelse med integrationen af børn og unge med indvandrerbaggrund i deres nationale uddannelsessystemer.

Ifølge PISA-undersøgelsen fra 2006 er 10% af eleverne på 15 år i EU-15 enten selv født i udlandet, eller mindst én af deres forældre er født i udlandet. Altså er det hver 10 elev/ung i Europa som står i risiko for at blive skubbet ud af uddannelsessystemerne. Kommissionen påpeger, at problemerne bl.a. opstår, når der sker en koncentration af immigrantbørn i bestemte byområder og dermed på bestemte skoler. PISA påviser, at elevernes udbytte af undervisningen er under gennemsnittet på skoler med høj koncentration af elever med immigrantbaggrund. Derfor er udfordringen for uddannelsessystemerne at finde ud af, hvordan man sikrer elevernes udbytte af undervisningen på alle skoler og dermed lige adgang videre i uddannelsessystemerne for alle.

Kommissionens grønbog pointerer, at tidlig niveaudeling af børn i grundskolen (tracking, streaming og segregation) er en af årsagerne til, at indvandrerbørn klarer sig dårligt i uddannelsessystemerne i en del medlemslande, fx Tyskland.

De positive erfaringer, Kommissionen henviser til i grønbogen, spænder forholdsvist bredt. Det drejer sig primært om:

• Nationalsprogsundervisning tidligt i barndommen

• Modersmålsundervisning

• Målrettet støtte til den enkelte, familien eller skolen, herunder lektiehjælp og mentor- og tutorordninger

• ”Second chance” uddannelser

• Førskole- og voksenundervisning

• Enhedsskole frem for opdelt skole

• Høj kvalitet i undervisningen og god ledelse

• Lærere med immigrationsbaggrund som rollemodeller

• Læseplaner, der indeholder elementer fra forskellige kulturer og religioner

Opdateret d. 20. oktober 2008x