Flersprogethed i Europa
Den Europæiske Union har med de
seneste udvidelser samlet sig 23 officielle sprog. Det
er derfor ikke uden berettigelse, at man på europæisk
niveau taler om et Europa forenet i mangfoldighed.
Mangfoldigheden af sprog er ofte en udfordring for det
europæiske samarbejde, da de mange sprog gør samarbejdet
besværligt, mens udgifterne til oversættelser er store.
Men Kommissionen betragter den sproglige mangfoldighed
som en ressource for EU, idet mange europæere behersker
flere sprog – en kompetence, som medlemslandene ifølge
Kommissionen bør være bedre til at udnytte.
Kommissionens seneste initiativ
inden for flersprogethed er meddelelsen ”Flersprogethed:
et aktiv for Europa og en fælles forpligtelse”,
hvis formål er at ”øge bevidstheden om de værdier og
muligheder, som den sproglige mangfoldighed i EU bringer
med sig, og tilskynde til at hindringerne for den
interkulturelle dialog fjernes”. Meddelelsen er fra
september 2008 og bygger på det såkaldte Barcelonamål
for sprog fra 2002, som sigter efter, at borgene i EU
bliver i stand til at kommunikere på to sprog ud over
modersmålet. Ifølge meddelelsen kan dette give et rigere
liv for den enkelte borger ved at give bedre muligheder
på arbejdsmarkedet og mere solidaritet, fordi den
interkulturelle dialog og sammenhængskraften i samfundet
styrkes.
Det er Kommissionens opfattelse, at
EU-landene bør gøre en indsats for at nå Barcelonamålet
og fremme flersprogethed. Derfor anbefaler Kommissionen
nye tiltag i de enkelte lande inden for en række
områder:
-
Nationalsproget: Ifølge
Kommissionen er en af de vigtigste
kommunikationsfærdigheder at beherske
nationalsproget i det land, man bor i. Dette er især
rettet mod indvandrere, hvor Kommissionen
understreger, at man bør se de nye borgere som en
sproglig og kulturel ressource.
-
Velstand:
Beherskelse af flere sprog giver flere og
bedre jobmuligheder, hvilket kan styrke
erhvervslivet og øge Europas velstand.
-
Mobilitet: Mange faggrupper
(især lærere) har en lav mobilitet, hvilket hæmmer
udviklingen af sproglige og tværkulturelle
kompetencer. Derfor er det vigtigt, at især
sproglærere – men i princippet alle lærere – har
mulighed for at opholde sig i udlandet for at
forbedre deres sprogkompetencer.
DLI afgav i 2008
høringssvar om
Kommissionens meddelelse om flersprogethed til
Undervisningsministeriet. Heri tilsluttede DLI sig
Barcelonamålet om modersmål plus to fremmedsprog og
erklærede sig tilfreds med Kommissionens formål med
meddelelsen. DLI efterspurgte imidlertid et endnu større
fokus på lærernes uddannelse og sprogkundskaber og
forslag til, hvordan de store indvandrersprog inddrages
i sprogundervisningen på en positiv måde.
I november 2008 udgav Kommissionens forskningsinstitut,
Eurydice, i samarbejde med EU’s center for statistik,
Eurostat, en rapport om sprogundervisning og
sprogkundskaber i en række europæiske lande. Rapporten
har titlen ”Key Data on Teaching Languages at School
in Europe” og kan findes
her.
Opdateret 9. marts 2009x
|