|
Grundskolen
Forbedrede kompetencer i det 21. århundrede - et
europæiske samarbejde om grundskoler
EU’s
uddannelsespolitik har som forudsætning, at grundlaget
for videnssamfundet og vidensøkonomien er livslang
læring. Fundamentet for livslang læring lægges i
grundskolen.
Arbejdet omkring det europæiske samarbejde om grundskolen er en
længere proces. I juli 2007 publicerede Kommissionen
arbejdspapiret
”Schools
for the 21st Century”. I denne
forbindelse
afgav DLI
høringssvar til
Undervisningsministeriet.
I juli 2008 udsendte Kommissionen den mere udførlige meddelelse
”Forbedrede kompetencer i det 21.
århundrede: En dagsorden for europæisk samarbejde om
skoler”.
Kommissionens formål med den seneste meddelelse er at
sætte en dagsorden for styrkelse af det europæiske
samarbejde om de tidlige stadier af uddannelsessystemet
(førskole, grundskole og ungdomsuddannelser), så
medlemslandene med en samlet strategi kan tackle de
udfordringer, uddannelsessystemerne står over for.
Kommissionen påpeger tre fokusområder, som det
europæiske samarbejde bør koncentrere sig om. Det drejer
sig om 1) sikring af nøglekompetencer, 2) læring af høj
kvalitet for alle elever, 3) lærere og skoleansatte.
Generelt ligger langt størstedelen af meddelelsens
forslag forholdsvis tæt på en dansk/nordisk
uddannelsestænkning.
Et af
Kommissionens forslag til indsatsområde er mere
individualiseret undervisning – altså
undervisningsdifferentiering. Kommissionen konstaterer,
at undervisning på mere individuelt niveau især kan
imødekomme de svageste elevers behov og forebygge, at en
stor gruppe elever forlader skolen for tidligt (early
school leavers). Kommissionen sætter hermed fokus på
den gruppe af elever, der ikke gennemfører en
ungdomsuddannelse (eller grundskolen), og udpeger det
som den måske største udfordring for uddannelserne.
Kommissionen ser tilbud i den tidlige barndom som et
andet vigtigt indsatsområde. Kommissionen påpeger, at
førskoleundervisning især kan hjælpe børn med svag
hjemmebaggrund til at klare sig bedre i skolen og videre
i uddannelsessystemerne, men Kommissionen understreger,
at omsorg og social og emotionel udvikling skal være en
væsentlig faktor i tilbuddet til de yngste børn.
Kommissionens overvejelser ligger tæt på den nordiske
model for vuggestue og børnehave.
Et
sidste centralt indsatsområde i Kommissionens meddelelse
er læreruddannelserne. Det konstateres for det første,
at videreuddannelse og professionel udvikling er
afgørende faktorer for at skabe gode lærere, der kan
undervise på et højt niveau. For det andet er der i
mange lande plads til forbedring i læreruddannelsen,
idet den nyeste forskning viser, at de bedste resultater
opnås i uddannelsessystemer, der tiltrækker de bedst
egnede ansøgere til læreruddannelsen, og har en tilgang
til læreruddannelsen, der strækker sig over hele
karriereforløbet.
På
trods af at Kommissionens forslag ligger tæt på den
danske skolemodel, er det værd at være yderst opmærksom
på, at Kommissionen befinder sig i grænseområdet af sin
kompetence og bevæger sig meget tæt på de
politikområder, der besluttes på nationalt niveau.
Opdateret d. 20. oktober 2008x
|