Søg       Sitemap       Kontakt       English       For DLI-medlemmer    

     Om DLI            Arbejdsområder            Det mener DLI           Nyhedsbrev            Links           


 

Arbejdsområder

Lissabonstrategien

Uddannelse 2010

Den fornyede sociale agenda

Integration

Videregående uddannelse

Erhvervsuddannelse

Grundskolen

Førskoleområdet

Lærere

Referencerammer

EU's udvekslingsprogrammer

Offentlig service

Arbejdsmarked og sociale forhold

Servicedirektivet

EU-traktat

OECD

Handel med uddannelse

EU's formandskab

 


 

Den fornyede sociale agenda

Det er Kommissionens ønske, at EU udvikler en social dimension til at komplementere den strengt økonomiske dagsorden, som har domineret det europæiske samarbejde hidtil. Derfor har Kommissionen i juli 2008 lanceret en samlet pakke med initiativer til fornyelse af den europæiske sociale dagsorden. Formålet er at sætte EU-borgerne i centrum for det europæiske samarbejde, som ellers har fået kritik for udelukkende at prioritere økonomiske mål.

Kommissionen udstikker i sin meddelelse tre overordnede principper for EU-samarbejdet om en social dagsorden:                                                                                                                           (1) bedre muligheder for den enkelte (flere og bedre jobs samt mobilitet),                    (2) adgang (uddannelse af høj kvalitet, social beskyttelse og diverse sociale services),    (3) solidaritet medlemslandene imellem med henblik på at alle EU-borgere kan begå sig i en foranderlig verden.

Kommissionen begrunder sine prioriteringer med, at en vidensøkonomi og et videnssamfund stiller nye krav til EU-borgernes færdigheder, viden og kompetencer. På nuværende tidspunkt er der for mange europæere, der står uden for arbejdsmarkedet, og for mange unge, der forlader skolen for tidligt med risiko for social eksklusion. Den sociale dagsorden tager derfor fat på disse udfordringer.

Relanceringen af den sociale agenda indebærer, at Kommissionen i løbet af 2008-2009 vil udsende meddelelser om ungdom, børnefattigdom, nye færdigheder i nye job og en opdateret strategisk ramme for samarbejdet om uddannelse og erhvervsuddannelse 2010. I september 2008 kom den første meddelelse om flersprogethed, hvori Kommissionen beskriver mangfoldigheden af sprog i EU som et aktiv for den enkelte og i forhold til arbejdsmarkedet. Dermed er de første initiativer i den sociale dagsorden fremlagt.

Kommissionens relancering af den sociale dagsorden er en påmindelse til alle aktører i det europæiske samarbejde om, at der er en social dimension i EU-politikken, som skal bidrage til at bremse udviklingen af et delt samfund. Med ’Den nye sociale dagsorden’ vil Kommissionen understrege, at det er vigtigt, at alle EU-borgere drager fordel af det europæiske samarbejde.

Forudsætningen for, at meddelelsen kan få indflydelse på udviklingen i Europa, er dog, at den udmøntes i konkrete politiske tiltag såvel på EU-niveau som på nationalt niveau. Som den foreligger på nuværende tidspunkt, er den sociale dagsorden for ukonkret og bred til, at den for alvor kan gøre en forskel i europæisk politik.

 

Opdateret d. 20. oktober 2008x 

 

 

DLI - Boulevard du Roi Albert II 5, 9. - B-1210 Bruxelles - Tlf.: +32 2 224 06 70 - Fax: +32 2 224 06 71 - Email: dli@dlint.org