Søg       Sitemap       Kontakt       English       For DLI-medlemmer

Om DLI            Arbejdsområder            Det mener DLI           Nyhedsbrev            Links      


 

Arbejdsområder

Lissabonstrategien

Uddannelse 2010

Den fornyede sociale agenda

Integration

Videregående uddannelse

Erhvervsuddannelse

Grundskolen

Førskoleområdet

Lærere

Referencerammer

EU's udvekslingsprogrammer

Offentlig service

Arbejdsmarked og sociale forhold

Servicedirektivet

EU-traktat

OECD

Handel med uddannelse

EU's formandskab

 

Mere information om videregående uddannelse

Bologna-processen

EIT

 

 


 

ERA - Det europæiske Forskningsrum

 

Ideen til et Europæisk Forskningsrum blev lanceret af Kommissionen i 2000 i forbindelse med vedtagelsen af Lissabonstrategien. Målet med ERA er at samordne forskning og innovation såvel i de enkelte medlemsstater som på EU-plan.

Hidtil har forskningsindsatsen på EU-niveau stået over for en masse hindringer: aktiviteterne var opsplittede, de nationale forskningsmiljøer var isolerede fra hinanden, lovgivningen og de administrative bestemmelser var forskellige fra land til land, og der blev investeret meget lidt i udvikling af ny viden.

På baggrund af disse hindringer udsendte Kommissionen d. 4. april 2007 en grønbog om ”Nye perspektiver på det europæiske forskningsrum”. Kommissionens ide med ERA er at fremme:

 

-    et europæisk indre marked for forskning, hvor forskere, teknologi og viden kan bevæge sig frit – den såkaldte femte frihed

-    en effektiv koordinering af nationale og regionale forskningsaktiviteter, programmer og politikker på europæisk plan

-    initiativer, der gennemføres og finansieres på europæisk plan

 

DLI’s høringssvar og en række andre høringssvar har kritiseret Kommissionen for at fokusere for meget på top-down koordinering af forskningsaktiviteterne og for at overse nødvendigheden af at tilføre grundforskningen flere midler, mindske bureaukratiet og fjerne barrierer for forskeres mobilitet.

 

Parlamentet vedtog d. 19. december 2007 med enstemmighed en betænkning om ”nye perspektiver på det europæiske forskningsrum”. Det interessante i Europa-Parlamentets betænkning er, at den gør op med betragtningen om, at forskning og udvikling (R&D) er et instrument til fremme af økonomisk konkurrenceevne: ”Forskning er kun noget værd, hvis den kan fremme innovation”. Parlamentet skriver, at denne tilgang bl.a. medfører, at: ”… anvendt forskning favoriseres frem for grundforskning….”.

 

I dag udføres 80 % af den offentligt finansierede forskning på nationalt plan. Det betyder, at EU-forskningens potentiale ikke unyttes fuldt ud. Der er derfor et behov for at udvikle en europæisk forskningspolitik dybt forankret i det europæiske samfund.

 

Kommissionens fokus og hovedargument for etableringen af ERA er primært koncentreret om økonomisk vækst, jobskabelse og udvikling af erhvervslivets konkurrenceevne. Grundforskningen kommer også her let i klemme.

 

Resultatet af høringen om grønbogen kom d. 2. april 2008, og Kommissionen vil formentlig udarbejde en ny kommunikation indeholdende nye initiativer og tiltag vedrørende det videre arbejde med ERA.

 

 

 

Opdateret 23. maj 2008x

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DLI - Boulevard du Roi Albert II 5, 9. - B-1210 Bruxelles - Tlf.: +32 2 224 06 70 - Fax: +32 2 224 06 71 - Email: dli@dlint.org