Søg       Sitemap       Kontakt       English       For DLI-medlemmer

Om DLI            Arbejdsområder            Det mener DLI           Nyhedsbrev            Links      


 

Arbejdsområder

Lissabonstrategien

Uddannelse 2010

Den fornyede sociale agenda

Integration

Videregående uddannelse

Erhvervsuddannelse

Grundskolen

Førskoleområdet

Lærere

Referencerammer

EU's udvekslingsprogrammer

Offentlig service

Arbejdsmarked og sociale forhold

Servicedirektivet

EU-traktat

OECD

Handel med uddannelse

EU's formandskab

 

Mere information om videregående uddannelse

Bologna-processen

ERA

 

 

 


 

EIT - Det europæiske Institut for Innovation og Teknologi

 

Forslaget om et Europæisk Teknologiinstitut (EIT) blev oprindeligt fremsat af Kommissionens formand José Manuel Barroso i februar 2005 som en del af den relancerede Lissabonstrategi. Kommissionen fremlagde i 2006 på baggrund af en omfattende høring kommunikationen ”Et nyt flagskib på vidensområdet: Det Europæiske Teknologiske Institut”.

 

Ideen er, at EIT skal være Europas flagskib for forskning og innovation på det naturfaglige område. Innovation er blevet identificeret som Europas nøgle til at skabe vækst, forbedre konkurrenceevnen og sikre social samhørighed i det 21. århundrede.

 

Forslaget om oprettelsen af EIT blev fremlagt under paragraf 157 om konkurrenceevne for vækst og industri. To afledte konsekvenser heraf var, (1) at det var Europa-Parlamentet og Rådets respektive udvalg for industri og ikke undervisning, der fulgte forslaget gennem tilblivelsen, og (2) at forslaget blev behandlet efter den fælles beslutningsprocedure og ikke den åbne koordinationsmetode (OCM), som uddannelsespolitikken ellers normalt følger. Det oprindelige forslag er i denne proces blevet ændret betydeligt – se processen her.

 

D. 11. marts 2008 gav Europa-Parlamentet efter anden behandlingen grønt lys for etableringen af EIT. Barroso udtalte efterfølgende: ”The EIT is set to become an important feature of Europe’s innovation landscape”. Spørgsmålet omkring finansieringen er dog stadig ikke helt på plads. Fællesskabet har afsat ca. 309 mio. € til opstartsfasen af projektet i perioden 2007-2013. Projektets fulde pris vil beløbe sig til 2,4 mia. €.

 

Etableringen af EIT kommer til at foregå i to trin. Første trin vil bestå i en etablering af EIT med en begrænset administration. EIT’s første ”styringsgruppe” forventes udpeget i sommeren 2008. Andet trin bliver oprettelsen af foreløbigt tre vidensamfund ”Knowledge and Innovation Communities” (KIC) bestående af ekspertgrupper fra universiteter, erhvervslivet og forskningssektoren - både fra medlemslande og lande uden for EU med en særaftale om deltagelse - der skal indgå i et strategisk tværfagligt samarbejde i en periode på 7 til 15 år. De første KIC’er forventes etableret i 2010-2011.

 

EIT skal fremme og støtte strategisk forskning inden for områder af særlig stor betydning for Europa – jf. erhvervslivet. Det fremhæves af forslagsstillerne, at problemet er, at innovationskløften mellem Europa, USA og Asien bliver større og større, først og fremmest fordi fx USA kan tilbyde unge forskere betydeligt bedre vilkår end europæiske forskningsinstitutioner, men også fordi Europa ikke – på samme vis som andre lande – har forskningen så tæt knyttet til erhvervslivet at ny viden omgående bliver til konkrete og omsættelige produkter. Forestillingen er, at EIT kan ændre dette forhold.

 

 

For yderligere information om EIT se her.

 

 

 

Opdateret 23. maj 2008x

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DLI - Boulevard du Roi Albert II 5, 9. - B-1210 Bruxelles - Tlf.: +32 2 224 06 70 - Fax: +32 2 224 06 71 - Email: dli@dlint.org