Rangordning af
universiteter
I
konklusionerne fra Ministermødet om
Bolognaprocessen
i Leuven i 2009 er en passage af særlig interesse.
Ministrene blev ifølge konklusionerne enige om, at
arbejde med udviklingen af ”multidimensional
transparency tools”. Hvad dette værktøj
nøjagtigt indebærer, er ikke klart. Meningen er dog,
at en person der ønsker at begynde studier ved et
universitet, skal kunne sammenligne alle Europas
universiteter ud fra specifikke parametre. Den
kommende studerende skal via internettet kunne få en
liste over universiteter dannet ud fra, hvad
vedkommende personligt lægger vægt på. Det kan være
alt fra uddannelsesprogrammer, skolens faciliteter,
karaktergennemsnit, og om de færdige kandidater
kommer i arbejde.
Kommissionen har i maj 2009 igangsat arbejdet med et
sådan værktøj. Arbejdet består i første omgang af en
undersøgelse af, om det kan lade sig gøre at
gennemføre systemet i praksis og i så fald, hvordan
det kan laves, et såkaldt ”feasability study”.
Undersøgelsen varer to år, og de første resultater
foreligger derfor først i foråret 2011.
Kommissionen er tilhængere, af et system ”der gør
det muligt at sammenligne kvaliteten af de højere
læreanstalter og deres programmer”.
Medlemsstaterne er ikke enige om systemets
udformning. Det svenske formandskab satte emnet på
dagsordenen i sin periode, efteråret 2009.
Undervisningsministrene blev enige om at udskyde en
endelig beslutning til der forelå resultater fra
Kommissionens undersøgelse. Det belgiske formandskab
vil dog muligvis tage debatten op igen i anden
halvdel af 2010.
DLI er stærkt kritiske, overfor et system, der skal
bruges til at rangordne Europas universiteter. Et
sådan system vil nemlig uvægerligt føre til større
konkurrence universiteterne imellem, hvor et øget
samarbejde vil være befordrende for den videndeling
og mobilitet, og er dermed i modstrid med en
strategi som Kommissionen og Bolognalandene efter
eget udsagn vil fremme. DLI er tilhænger af både
videndeling og mobilitet, men mener altså at
rangordning er kontraproduktivt i den sammenhæng.
Samtidig mener DLI, at de indikatorer man vil
anvende, forsøger at sammenligne usammenlignelige
størrelser.
Opdateret den 21.
juli 2010x