|
Bologna-processen
Bologna-deklarationen
af
19. juni 1999 betegner et pan-europæisk samarbejde om de
videregående uddannelser. Undervisningsministrene fra de
nuværende 47 underskrivende lande har forpligtiget sig
til at etablere et ”Europæisk område for videregående
uddannelse” (EHEA) inden 2010 med det overordnede mål at
fremme:
(1)
borgernes mobilitet og beskæftigelsesmuligheder og
(2)
europæisk videregående uddannelses konkurrencedygtighed
over for den øvrige verden, herunder de europæiske
videregående uddannelsesinstitutioners tiltrækningskraft
på studerende og forskere
Dette
skal ske i fuld respekt for forskelligheden i kultur,
sprog og nationale uddannelsessystemer.
Hjørnestenen i samarbejdet er den gensidige anerkendelse
af studieenheder og kvalifikationer, gennemsigtighed og
kvalitetssikring og den tredelte struktur (bachelor,
master og PhD).
Undervisningsministrene mødes hvert andet år for at gøre
status over de opnåede fremskridt og fremsætte nye
politiske prioriteringer. Ministerkonferencerne er
blevet afholdt i
Prag 2001,
Berlin 2003,
Bergen 2005 og
London 2007, og den næste konference finder sted i
Leuven (Belgien) 2009.
Ved
hvert af møderne er ministrene blevet enige om
kommunikéer, der indeholder tiltag og prioriteringer til
fremme af de overordnede mål. I Leuven-kommunikéet satte
ministrene en dagsorden, der strækker sig til 2020 og
altså videre end 2010,. Kommunikéet udpeger i alt 10
mål, der bl.a. indeholder social inklusion, mobilitet,
studentercentreret læring og beskæftigelsesegnethed.
Samarbejdsformen ændres ikke, og ministrene vil således
fortsat mødes hvert andet år for at drøfte nærmere
tiltag.
I
2010 holdt ministrene en konference i Wien og Budapest,
hvor de
erklærede
”European Higher Education Area” for åbent, i anledning
af året der var sat som milepæl i Bologna-deklarationen.
Det næste møde afholdes i Rumænien i foråret 2012.
Se
i øvrigt
faktaboks
om bolognaprocessen, fra EUpDate 2/10.
Opdateret 16.07.2010x
|