|
OECD: Test og evaluering i skolen
I 2008 udgav OECD rapporten ”How Do OECD Countries
Take Stock of Progress and Performance in Education
Systems?”
Rapportens formål er at skabe overblik over de
feedbackmekanismer, forskellige lande bruger til at
skaffe information om uddannelsessystemernes
præstationer og resultater. Dette giver et indblik i
OECD-landenes særkender inden for test og evaluering. |
|
Udgangspunktet for OECD er, at feedback er af stor
betydning for uddannelsessystemernes præstationer og
udvikling. Ifølge OECD afhænger forbedrede præstationer
i uddannelsessystemerne af bedre feedback. Formålet med
feedback er at samle information om, hvorvidt
uddannelsessystemerne når deres politisk fastsatte mål
inden for kvalitet, lighed og effektivitet. OECD
understreger, at de politiske mål varierer fra land til
land alt efter kulturelle, sociale og politiske forhold,
mens feedback-værktøjerne generelt kan anvendes til at
vurdere, hvor langt man er fra målene.
Feedback bruges ifølge rapporten i mange sammenhænge til
mange forskellige formål i uddannelsessystemer verden
over. Men OECD ser både et internt og et eksternt pres
for mere feedback i uddannelsessystemet. Det interne
pres udspringer af, at der i mange tilfælde er et
positivt forhold mellem feedbackmekanismer og ’schooling
outcomes’ – dvs. at elevernes udbytte af undervisningen
skulle blive bedre af gode feedbackmekanismer. Det skal
dog pointeres, at rapporten er opmærksom på, at ikke
alle former for feedback giver forbedrede resultater i
skolesystemet. USA’s uddannelsessystem, som anvender
mange tests, er et eksempel på, at feedback ikke
nødvendigvis fører til bedre resultater.
Det
eksterne pres for mere feedback stammer fra det
politiske krav om øget ’accountability’ i
uddannelsessystemet. Accountability fører til krav om,
at uddannelsessystemet skal kunne redegøre for sine
resultater over for både forældre, elever, politikere og
uddannelseseksperter.
Dette danner ifølge rapporten et pres for dels ”to
improve feedback by doing a better job of taking stock
of performance” og dels ”to strengthen
institutional arrangements for utilising improved
feedback in exercising accountability”.
OECD
definerer 5 former for feedback, som anvendes i
OECD-landenes uddannelsessystemer:
-
National
examinations (nationalt niveau)
-
National
and international assessments (nationalt niveau)
-
External
evaluation/inspection (nationalt og regionalt
niveau)
-
Internal/self
evaluation (skoleniveau)
-
Teacher
developed assessment tools – formative assessment (klasseniveau)
Rapportens datagrundlag er primært OECD’s egne data
indsamlet gennem undersøgelser som PISA. Dertil kommer
data hentet fra Eurydice (Kommissionens
forskningsafdeling) og nationale ministeriers
hjemmesider. De undersøgte lande er størstedelen af de
europæiske lande (32 lande heriblandt Danmark) samt
Australien, Canada, Japan, Korea, Mexico, New Zealand,
Tyrkiet og USA.
Rapporten og referatet fra OECD’s workshop om test og
evaluering kan findes i boksen til højre.
Opdateret d. 10. februar 2009x
|