Siden dannelsen af det Indre Marked i EU har det været hensigten, at dette også skulle omfatte handel med tjenesteydelser. For mens handlen med varer på tværs af EU's medlemsstaters grænser er steget støt siden vedtagelsen af EF-pakken i 1985, er der ikke sket nogen nævneværdig vækst i handlen med tjenesteydelser. Derfor fremlagde Kommissionen i 2004 et forslag til en liberalisering af handel med tjenesteydelser - det såkaldte Servicedirektiv.

I 2001 satte verdenshandelsorganisationer WTO gang i Doha-runden, der er næste forhandlingstrin for at øge den globale handel mellem de 150 WTO-medlemslande. Som en del Doha-runden foregår også forhandlinger om at øge handel med tjenesteydelser. Dette sker gennem de såkaldte GATS-forhandlinger - General Agreement on Trade in Services.

Uddannelse er en tjenesteydelse, men samtidig i de fleste lande en offentlig tjenesteydelse. Ligeledes er uddannelse et vigtigt kulturbærende element, hvor der er stor variation i medlemsstaternes mål for og organisering af uddannelsessektoren. En markedsgørelse af dele uddannelsessektoren kan derfor medføre betydelige ændringer af uddannelsessystemerne på nationalt niveau. I den gældende EU-traktats artikel 149-150 er det faktisk understreget, at uddannelse er et nationalt anliggende, der udelukkede reguleres af de enkelte medlemsstater.

DLI er af den opfattelse, at uddannelse fortsat skal være et nationalt anliggende, men fra flere sider er der politisk fokus på at øge den liberale verdenshandel, hvilke også kan få betydning for uddannelsessektoren. DLI følger derfor udviklingen, hvad enten tiltagene foregår mellem EU's medlemsstater eller i et globalt verdenshandelsperspektiv.