|
Effektivitet og Lighed
D. 8.
september 2006 udgav Kommissionen meddelelsen
”Effektivitet og lige muligheder for alle i de
europæiske uddannelsessystemer”. I meddelelsen
argumenterer Kommissionen for, at en øget effektivitet
ikke behøver at ske på bekostning af lige muligheder for
alle i uddannelsessystemerne – forbedringer af
effektiviteten og lige muligheder i
uddannelsessystemerne kan gå hånd i hånd, og det kan
være med til at forbedre kvaliteten af undervisningen.
Kommissionen har fremsat fem forslag til, hvordan
medlemslandene mest hensigtsmæssigt bør bekæmpe ulighed
i de europæiske uddannelsessystemer:
1)
Medlemslandene bør udvikle en egentlig evalueringskultur
2)
Medlemslandene bør investere mere i førskoleundervisning
3)
Uddannelsessystemerne, hvor eleverne niveaudeles i en
tidlig alder (tracking), øger den ulighed, som den
socioøkonomiske baggrund i forvejen skaber i forhold til
den enkeltes uddannelsesniveau
4)
Gratis adgang til højere uddannelse er ikke nogen
garanti for lige muligheder for alle. Studieafgifter
øger ikke uligheden.
5)
Medlemslandene bør udvikle gennemskuelige og alsidige
studieforløb hele vejen gennem
erhvervsuddannelsessystemet og frem til videre læring og
beskæftigelse.
DLI
er i sit
høringssvar særdeles kritisk over for udmeldingen
om, at gratis adgang til højere uddannelse er uden
betydning for lige adgang til videregående uddannelse
for alle.
Meddelelsen har været dagsordensættende med hensyn til
de reformer, som er blevet iværksat og implementeret i
uddannelsessystemerne i de enkelte medlemslande.
Meddelelsen kan dermed betragtes som en af Kommissionens
væsentligste og mest omfattende på uddannelsesområdet.
Opdateret 23. maj 2008x
|