EU-formandskabet
Formandskabet for EU går på skift mellem
medlemslandene og er inddelt i perioder af seks
måneders varighed. I anden halvdel af 2009 har
Sverige formandskabet for EU, og i den forbindelse
har det svenske formandskab lanceret en række
prioriteter. Samtidig samarbejder det svenske
formandskab med de to foregående formandskaber:
Frankrig og Tjekkiet. Formandskaberne er inddelt i
’blokke’ af tre, og derfor har disse tre
formandskaber offentliggjort en række fælles
prioriteter for de 18 måneder, de tilsammen sidder
på formandsposten.
Overskriften for svenskernes formandskabsperiode er
”Taking on the challenge”. Svenskerne har
identificeret to hovedtemaer for
formandskabsperioden: Klimaforandringer og
økonomien/beskæftigelsen. Klimaforhandlingerne under
det svenske formandskab peger frem mod klimatopmødet
i København i december, hvor man sigter efter at få
en ambitiøs aftale på plads. Det økonomiske tema er
rettet mod den økonomiske krise. Under denne
overskrift vil formandskabet arbejde for
1) bedre overvågning og regulering af
finanssektoren;
2) flere jobs og flere i beskæftigelse, bl.a. ved at
se på aktiv arbejdsmarkedspolitik, forbedret
kompetenceudvikling og bedre match mellem
kompetenceudbud blandt arbejdstagerne og
arbejdsmarkedets krav til kompetencer;
3) større fokus på vækst og beskæftigelse på langt
sigt, primært ved at fortsætte diskussionen om en
fornyet Lissabonstrategi efter 2010 (i denne
diskussion lægger svenskerne vægt på en øko-effektiv
økonomi, global konkurrencedygtighed og demografiske
ændringer i de europæiske lande). Den endelige
beslutning om Lissabonstrategien efter 2010 tages
under det spanske formandskab i foråret 2010.
Inden for hvert (ministerråds-)område har
formandskabet defineret en række prioriteter, som
der vil blive fokuseret på i efteråret.
Social- og arbejdsmarkedspolitik:
-
Højere beskæftigelse og mere inkluderende
arbejdsmarkeder
-
Fremme af godt helbred (fx
patientmobilitetsdirektivet)
-
Ligestilling mellem kønnene for at sikre
økonomisk vækst og bedre beskyttelse mod
diskrimination
-
Bedre muligheder for at forene arbejds- og
privatliv
Uddannelsespolitik:
-
Fokus på lærernes professionelle udvikling og
skolelederes rolle i forhold til det (formentlig
i forbindelse med Kommissionens egen rapport
baseret på TALIS)
-
Fremme udviklingen af moderne, stærke og
uafhængige videregående uddannelsesinstitutioner
for at sikre EU’s konkurrencedygtighed,
langsigtede vækst og forbedre beskæftigelsen.
Formandskabets arbejdsprogram kan findes på engelsk
her.
Opdateret den 03.
september 2009x