|
Flexicurity
Et af
de vigtigste hovedbudskaber i den nye Lissabon-strategi,
er skabe et arbejdsmarked som kan sikre flere og bedre
jobs. Europas arbejdsmarked og økonomi skal bl.a.
tilpasses globaliseringen og den teknologiske udvikling.
Det skaber behov for et arbejdsmarked, som på én og
sammen tid er fleksibelt, men som samtidig sikrer
arbejdstagerne tryghed og et stabilt socialt
sikkerhedsnet.
Flexicurity er en betegnelse for den danske
arbejdsmarkedsmodel, som er kendetegnet ved liberale
regler for ansættelse og afskedigelse, et veludbygget
arbejdsløshedsforsikringssystem samt en aktiv
beskæftigelsespolitik. Udgangspunktet er, at disse
forhold giver et fleksibelt arbejdsmarked, hvor også den
enkelte arbejdstager har mulighed for at agere
omstillingsparat og fleksibelt
Flexicurity moddelen kan således defineres som en
strategi, der forsøger at tilvejebringe et fleksibelt
arbejdsmarked og samtidig sikrer et socialt
sikkerhedsnet for den enkelte person. I mange EU lande
er fokus rettet mod, at sikre det enkelte job,
således at det er i nogle lande er næsten umuligt at
nedlægge et job, hvorimod grundtanken i flexicurity er
at sikre og beskytte den enkelte arbejdstager. I
diskussionerne på EU-niveau om flexicurity har det været
centralt for de danske repræsentanter fra såvel
arbejdstagere som arbejdsgivere at understrege, at
modellens sikkerhedsnet og hele forudsætning er et
skattefinansieret velfærdssystem.
I
december 2007 vedtog medlemslande, otte fællesprincipper
for flexicurity. Det understreges, at der ikke findes én
”rigtig” flexicuritymodel, og det derfor er op til hvert
enkelt medlemsland at udvikle en egen model ud fra de
fælles principper.
Det er
vigtigt at have fokus på om kopiering af de
liberale danske afskedigelsesregler bliver vægtet højere
end en modsvarende etablering af det sociale
sikkerhedsnet. Det var i hvert fald frygten hos mange EU
parlamentarikere under diskussionerne i
Europaparlamentet. Det er langt nemmere at indføre
liberale afskedigelsesregler end det er at etablere
skattebetalt velfærd.
Der kan derfor være en risiko for, at
nogle EU-lande vil være tilbøjelige til kun at lade sig
inspirere af fleksibiliteten, mens det sociale
sikkerhedsnet til dels udelades. Derfor er det afgørende
at fastholde begrebets sociale dimension i diskussionen
– såvel på EU-niveau, som på nationalt niveau.
Opdateret d. 26.juni
2008x
|
