Viking sagen og konfliktretten

Viking rederiet sejlede en rute mellem Finland og Estland under finsk flag.

 Viking besluttede imidlertid at udflage under estisk flag for at kunne hyre billig estisk arbejdskraft. Sagen kom derfor til at handle om, hvorvidt Viking rederiets udflagning betød, at de ikke behøvede at følge finske overenskomster.  

Udflagningen fik den finske sømandsunion til at advare Viking om, at de ville tage konfliktretten i brug. Samtidig anmodede den finske sømandsunion den Internationale Transportarbejder Union(ITF) (600 fagforeninger i 140 lande) om en international blokade af Viking.

I denne sammenhæng aftaltes det internt ITF regi, at kun fagforeninger, som er etableret i det land, hvor skibets ejer også er residerende, må forhandle fælles overenskomster for de specifikke skibe.

Viking vælger derfor at indbringe sagen for en britisk domstol, da de mener, at deres grundlæggende rettighed til at etablere sig i et andet land er blevet brudt(retten til at etablere sig, artikel 43 TEF). Den britiske domstol spurgte derfor EU-domstolen til råds.

Afgørelsen:

Viking afgørelsen blev især fire punkter behandlet som har relation til EU og national lovgivning. Disse var

1. Konfliktretten er en grundlæggende rettighed
2. Rækkevidden af artikel 43 TEF. Rettigheden til at etablere sig i et andet land. Er national arbejdsmarkedslovgivning underlagt den frie etableringsret?
3. Kan en arbejdsgiver tage en fagforening i retten, hvis arbejdsgiver vurderer, at arbejdsgiverens økonomiske rettigheder er blevet overtrådt?
4. Proportionalitetstesten[1] i forhold til konfliktretten.

I forhold til punkt 1 vurderede EU-domstolen, at retten til at konflikte er en grundlæggende rettighed, men den kan blive underkastet national lovgivning og praksis og kan derfor indskrænkes. 

I dommens punkt 2 fastslås det, at arbejdsmarkedslovgivning falder ind under EU-lovgivningen om fri bevægelighed.

I punkt 3 blev det afgjort, at en arbejdsgiver godt kan tage en fagforening i retten, hvis den vurderer, at fagforeningen har overtrådt arbejdsgiverens ret til at etablere sig fx igennem en blokering af arbejdspladsen.  

I punkt 4 lader EU-domstolen den nationale ret afveje hensynet til om den kollektive aktion med sigte på gennemføre ITFs politik om bekvemmelighedsflag var objektivt begrundet. Samtidigt spørger EU-domstolen, om det var proportionelt og i øvrigt i overensstemmelse med artikel 43 og fællesskabslovgivningen at hindre redere i at indregistrere fartøjer i andre starter end den, hvor ejeren er hjemmehørende.

EU-domstolen anerkender dog, at målet med konflikten var at beskytte og forbedre arbejdsvilkårene til søs.

Fagbevægelsen har bredt udlagt dommen som en sejr.

Opdateret d. 16 sep.2010