|
Vaxholm-sagen - EU sejr for den danske model
Det er i orden, når
fagforbund laver sympatistrejker og blokader mod
udenlandske virksomheder for at få dem til at indgå
overenskomst. Den vurdering kommer generaladvokaten ved EF-Domstolen med i sin anbefaling til en afgørelse i den
såkaldte Vaxholm-sag.
EF-Domstolens generaladvokat, italieneren Paolo Mendozzi,
slår hermed fast, at retten
til faglige konflikter er en grundlæggende rettighed i
EU, dog skal det fra sag til sag
|
|
vurderes, om konflikten overholder spillereglerne.
Generaladvokatens udtalelse
konkluderer, at faglige organisationer kan tvinge
en leverandør af tjenesteydelser fra en anden
medlemsstat til at overholde de lønaftaler, der er
fastsat i en kollektiv overenskomst, så længe de
kollektive kampskridt er begrundet i et formål af almen
interesse som fx at hindre løndumpning eller forringelse
af arbejdsvilkår. Generaladvokatens anbefaling skal ses
i lyset af, at EF-Domstolens dommere i fire ud af fem
sager følger udtalelsen fra generaladvokaten.
Vaxholm-sagen begyndte i
2004, da det lettiske byggefirma ’Laval un Partneri’
afviste den svenske fagbevægelses krav om overenskomst
for 65 lettiske bygningsarbejdere, der skulle ombygge en
skole i den stockholmske forstad Vaxholm. De svenske
fagforbund varslede derfor strejke og blokade mod
firmaet for at få firmaet til at skrive overenskomst.
Konflikten mellem den svenske fagbevægelse og
byggefirmaet Laval endte med, at Laval måtte opgive
arbejdet med at ombygge skolen, Det lettiske firma
forsøgte i stedet, bl.a. med hjælp fra svenske
arbejdsgiverorganisationer, at få blokaden dømt ulovlig
i forhold til EU's regler om fri bevægelighed for
arbejdskraft og tjenesteydelser.
Selvom den europæiske
fagbevægelse nu har fået styrket fundamentet under
aktionsretten, skal udtalelsen vurderes på baggrund af,
at det kun er en anbefaling fra generaladvokaten til de
13 EF-dommere, der har det endelige ord i sagen. I
tilfælde af at EF-domstolen dømmer til fordel for det
lettiske firma Laval, og derved ikke anerkender
fagforeningernes ret til konflikt, kan det meget vel
betyde, at den danske arbejdsmarkedsmodel og det danske
overenskomstsystem kommer under pres.
Selvom generaladvokaten i
sin anbefaling bakkede op om fagbevægelsens aktionsret,
melder der dog sig nogle nye problemstillinger. Er der
nu skabt præcedens for, at arbejdsretlige tvister
afgøres ved EF-domstolen? Dette vil skyde
kompetenceniveauet fra det nationale niveau til det
europæiske niveau og medføre, at der opstår risiko for,
at arbejdsretlige tvister ikke vil blive bedømt på
baggrund af de nationale bestemmelser og den nationale
kontekst. Endvidere er det vel i sig selv betænkeligt,
at retten til konflikt er til diskussion i Danmark. Det
er foruroligende at der igen stilles spørgsmål til
arbejdstagernes fundamentale rettigheder!
Det forventes, at der
bliver afsagt dom i Vaxholm-sagen til efteråret 2007
|
