Arbejdstidsdirektivet.

Arbejdstidsdirektivet blev vedtaget i 1993. Formålet var at gøre det nemmere for EU’s borgere at forene arbejds- og familieliv. Derfor ønskede man med arbejdstidsdirektivet at forbedre arbejdsvilkår for arbejdstagere ved at sætte en grænse for, hvor lang en arbejdsuge maksimalt kunne strække sig, hvilket dermed skulle hindre urimeligt lange arbejdsdage.

Baggrund for revision af arbejdstidsdirektivet

I 2004 udarbejdede Kommissionen et ændringsforslag af arbejdstidsdirektivet. Baggrund herfor, er EF-Domstolens afgørelser i de to tyske sager Jäger- og Simapdommen. Udfaldet af EF-Domstolen afgørelser i disse to sager fastslog, at alle tilkaldevagter skal medregnes som almindelige arbejdstimer. Det betyder fx, at en læge på tilkaldevagt skal indregne inaktiv ”on-call” tid som helt regulære arbejdstimer – altså uanset om lægen bliver kaldt på arbejde eller tilkaldevagten forbliver inaktiv. EF-Domstolens afgørelser i de to nævnte sager har givet anledning til protester fra arbejdsgiversiden, som har hævdet at afgørelserne kan få uoverskuelige økonomiske konsekvenser for en hel del af medlemslandene og udløse behov for massive nyansættelser.

På baggrund heraf fremlagde Kommissionen ændringsforslag til det oprindelige arbejdstidsdirektiv fra 1993. Først den 9. juni 2008 lykkedes det Rådet (for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) at nå til enighed om et ændringsforslag.

Et flertal i Parlamentet stemte imod Rådets ændringsforslag.

Efter Rådet i juni 2008 vedtog ændringsforslag til det nugældende arbejdstidsdirektiv, har Parlamentet her i det forgangne efterår, behandlet Rådets ændringsforslag.  Selve behandlingen af ændringsforlagene er foretaget af Parlamentets udvalg for beskæftigelse og sociale anliggender. Beskæftigelsesudvalget kunne ikke erklære sig enigt i Rådets ændringsforslag og udarbejdede derfor egne, nye ændringsforslag, som blev vedtaget med stort flertal i udvalget.

Parlamentets beskæftigelsesudvalg kunne derfor ånde lettet op, da et flertal i Parlamentet støttede udvalgets forslag. Således stemte over halvdelen af Europa- Parlaments 785 medlemmer nej til Rådets ændringsforslag af arbejdstidsdirektivet.

Det er især følgende punkter i Rådets ændringsforslag, som Parlamentet ikke vil acceptere:

-   Medlemsstaternes mulighed for anvendelsen af opt-out’en(fravigelsen af en max arbejdsuge på 48 timer)

-   Muligheden for via lov, at udvide referenceperioden fra 4 mdr. til 12 mdr. Ifølge det nugældende arbejdstidsdirektiv har det kun være muligt via kollektive aftaler at udvide referenceperioden på de 4 mdr.

-   En definition af tilkaldevagter, der betyder at inaktive tilkaldevagter ikke skal tælle med som arbejdstid.                                                                                                                              

Rådet accepterede ikke Parlamentets ændringsforslag

I 2009 faldt revisionen af arbejdstidsdirektivet i forligsudvalget  som skal oprettes under den fælles beslutningsprocedure.

Ministerrådet og Europa-parlamentet kunne altså ikke blive enige på de tre afgørende områder.

I sidste ende strandede forhandlingerne pga. den somtalte opt-out. England førte an i Rådets mindretalsgruppe (England, Tyskland, Polen, Malta, Bulgarien, Slovakiet, Estland), som dermed blokerede for en aftale

Ny konsultation i 2010

Kommissionen har nu efter noget tovtrækkeri meddelt, at den ønsker en gennemgribende revidering af Arbejdstidsdirektivet. Kommissionen mener, at forligsvalgets sammebrud i 2009 er et problem for fortolkningen og implementering af den fælles lovgivning samt arbejdstagers sikkerhed og sundhed.

Derfor har Kommissionen indkaldt de sociale partnere til en konsultation, hvor kan parterne kan udtrykke deres holdning til syv punkter, bl.a. om revisionen skal finde sted.

Moderne arbejdstid

Arbejdstid har ifølge Komissionen ændret sig både substantielt og kvalitativt. Der er både en generel gennemsnitlig nedgang i arbejdstid og der er en generel stigning i selvstændige arbejdstagere. Komissionen mener også, at arbejdsmarkedet er blevet mere fleksibelt og individualiseret, hvilket sætter spørgsmålstegn ved om fravigelsen af en arbejdsuge på 48 timer stadig er relevant, når man vil forene arbejdsliv og privatliv.   

 Samlet set, er det dog de samme problemstillinger, som Komissionen ønsker bliver taget op igen:

• Op'out
• At tilkaldevagter regnes for arbejdstid
• Referenceperioden
• Kompensationshviletid

Catelene Passchier, ETUCs faglige sekretær kræver i en pressemeddelse, at den længe ventede implementeringsrapport om direktivet fra 2008 bliver offentliggjort hurtigst muligt, så den kan indgå i en evt. revurdering. Desuden kritiserer den faglige sekretær Kommissionen for ikke at være ligeså konsekvent vedr tilkaldevagter, som den har været på andre politikområder i dets implementering af EU-Domstolens afgørelser.    

De sociale partnere skal svare på konsultationen i løbet af maj og juni.

Opdateret 12. Maj 2010x/AB